Så har vi ydet førstehjælp
Fredag. Spist aftensmad og skulle så “bare” lige lufte hunden. Så vi gik da hjemmefra
Lidt væk kommer vi forbi en lade. Der sidder en tømmersvend med en mand imellem hans ben. Han bløder fra hovedet, flere steder. Vi kontakter svenden der viser sig at være polsk, og får at vide at, vi kalder ham Viggo, er faldet fra et stillads fra ca 2 meters højde og direkte på hovedet. Av for den da…
Vi ringer 1-1-2 samtidigt med at vi laver førstehjælpens grundregler
er manden ved bevidsthed. Ja det er han. Vi kan tale og udspørge ham
Så trækker han jo så også vejret. Men vi spørger om det er med besvær. Og svaret var ja, det gjorde lidt ondt når han trak vejret.
Den søde dame på alarmcentralen sender en ambulance, og gennemgår hurtigt de ting hun finder nødvendigt at spørge om.
Ambulancen kommer, og her lærte jeg så en del… når der er tale om slag på hovedet, så spørg om: Hvilken dag er det idag ?
Hvornår er du født?
Hvad hedder du?
Så får man en masse info som man kan give viderere… Ikke om han ved det, men om han netop IKKE ved det, så han er forvirret mm.
Ambulancen hentede ham og han blev kørt på sygehus..